Snejbjerg villa til salg  |  Boligejer.dk  |  Ejendomsdata  |  Min egen erfaring med ejendomsmæglere

www.selvsalg.net  -  sælg    selv

Du kan nemt spare mellem kr. 50.000 og 250.000 i salær
til ejendomsmægler afhængig af boligens kontantpris !!


''15 procent af alle hushandler står sælger selv for, men det burde være
meget mere. Det er nemlig ikke svært.''
Kilde: Søndagsavisen 2006-09-16.



Har du planer om at sælge din bolig, men synes det er alt for dyrt at få en ejendomsmægler til det, så synes jeg, at du skal gøre lige som jeg - nemlig at sælge boligen selv - og det er slet ikke svært! Desuden lyder et ordsprog: "Ejendomsmæglere er som brugtvognsforhandlere - blot i finere tøj", hvilket jeg kan tilslutte mig jævnfør egen erfaring med ejendomsmæglere.

Følgende punkter og de gratis salgsdokumenter er det du skal bruge. Søg svar på dine spørgsmål boligejer.dk (Erhvervs- & Byggestyrelsen):

  1. Prisfastsæt boligen ved at holde øje med hvad lignende boliger sættes til salg for i dit lokalområde, eller invitér gratis flere ejendomsmæglere til at give bud på en kontantpris.

  2. Tag digitalbilleder og lav en god beskrivelse af boligen, få evt. inspiration fra boliger sat til salg hos ejendomsmæglerkæderne: Home, Nybolig, EDC-mæglerne eller Danbolig.

  3. Få udviklet en god hjemmeside og modtag besøgende fra søgemaskinerne: Google, Yahoo, MSN o. lign., hvor købere søger bolig netop i dit lokalområde. Se mit eget boligsalg-website - et dødsbo på limfjordsøen Fur som blev solgt efter kun 71 dage til salg. Jeg havde også lagt villaen ind på diverse boligportaler på Nettet, men det gav ingen henvendelser, så mit bedste råd er, at få lavet en hjemmeside, som giver gode placeringer på søgemaskinerne, da det er her de fleste købere leder efter bolig.

  4. Få udarbejdet en tilstandsrapport (eks. i pdf format), og samtidigt lavet et tilbud på ejerskifteforsikring (eks. i pdf format). Herefter udfyld og underskriv dokumenterne: Tilstandsrapport og forsikringsoplysning og Tilbud om betaling af halvdelen af ejerskifteforsikringspræmie (pdf format) for at slippe for det 20-årige mangelansvar. Bestil en bygningssagkyndig til at udarbejde tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Energimærkning er ikke en nødvendighed, men køber kan kræve det efter handlen.

  5. Vis selv boligen frem, og når køberen er fundet skal et betinget skøde udarbejdes (en købsaftale er ikke nødvendig), hvilket kan ske via et af de skødekontorer, som findes rundt om i landet. Skødet og refusionsopgørelsen udarbejdes for ca. Kr. 4.000,- Det er sælger, der afholder udgiften til skødeskrivning, og køber der betaler omkostningerne ved tinglysning.

  6. Få indskrevet i skødet, at købers bank stiller en bankgaranti på den totale kontantpris, senest den dag de 6 dages fortrydelsesfrist udløber, med overførsel til sælgers bank (spærret konto) på overtagelsesdagen. Købssummen frigives, når der foreligger anmærkningsfrit skøde (når gamle lån er indfriet og boligen er 100% købers). Udfyld og underskriv dokumentet: Oplysning om fortrydelsesret (pdf format).

  7. På overtagelsesdagen skal vand, varme og el aflæses sammen med køber, så refusionsopgørelsen kan laves af den der også udarbejder skødet. Hertil udfyldes og underskrives: Måleraflæsning (pdf format) inden nøglerne til boligen udleveres.
Af ovenstående kan det ses, at det ikke er svært, at sælge egen bolig selv, blot man har en til at skrive skødet og lave refusionsopgørelsen for handlen. Ejendomsmæglerens hovedopgave er, at skabe kontakt mellem køber og sælger, men det er der jo rig mulighed for via Internettet og aviserne, som mæglerne iøvrigt også er flittige brugere af.
    Mine samlede udgifter ved boligsalget blev Kr. 9.912,-
    • Udarbejdelse af tilstandsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring Kr. 5.450,-
    • Halvdelen af tinglysningsafgiften til staten for skødet Kr. 3.200,-
    • Gebyr for ejendomsoplysninger og opgørelse af forbrugsafgifter (refusion).
Disse udgifter kan man ikke undgå, og skal lægges oven i salæret til mægleren, hvis man bruger en sådan. (Køber valgte ikke at tegne ejerskifteforsikring i denne bolighandel).

Til sidst husk på, at Danmark har et af verdens sikreste ejerskiftesystemer - kombinationen af tinglysning af skøder på dommerkontorerne og i et samarbejde med bankerne. Så det er slet ikke ejendomsmæglerne der giver sikkerheden, men selve systemet - det glemmer mange.

God fornøjelse med boligsalget. Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål og linke til: www.selvsalg.net - når du har lavet din egen boligsalg-hjemmeside.

  Med venlig hilsen
Klaus Kristensen

E-mail:
Web: www.kristensen.it



For at kunne se og udskrive dokumenterne skal du hente Adobe Reader.

Klik på billedet og følg instruktionerne. Programmet er gratis
og du skal kun downloade og installere det en gang.